|
|
Nyheder · Billeder og video · Nyhedsservice · | ||||||||||||||||||||||||||||||
Hele Danmarks BølgeEnergiCenter skal ligge i HanstholmOprettet dato: 15. december 2009 - Finansieringen er nu på plads til en forundersøgelse, der er startskuddet til igangsættelse af arbejdet med at etablere BølgeEnergiCenter Hanstholm med et samlet forventet budget på 50 mio. kr.
Der har været arbejdet på højtryk i Hanstholm i den seneste tid, og det har lønnet sig, der er nu etableret en startkapital på ½ mio kr til at undersøge mulighederne for at etablere Dansk Center for bølgeenergi- kaldet Danish Wave Energy Center eller DanWEC i Hanstholm.
Vækstforum har bevilget 250.000 kr - Aalborg Universitet 100.000 kr - Thisted Kommune 100.000 kr mens Hanstholm Havn og Havneforum deler udgiften på de sidste 50.000 kr imellem sig. Aalborg Universitet ved Lektor Jens Peter Kofoed er en helt central part i at pege på Hanstholm, som det mest oplagte sted i Danmark. Og at netop Aalborg Universitet gør det, er vigtigt for branchen, der klart mener, at de må og skal kunne samarbejde i dette projekt, og videre frem.
Bølgeenergifirmaerne ser det, som et vigtigt kriterium for det geografiske valg - dels at Aalborg Universitet er en central part - men også at der er lokal opbakning og kompetencer til at støtte dem på områder, som er nødvendige - her peger de på maritime kompetencer såsom smedearbejde, el/elektronik, bugserservice mv. omkring det " våde element", som stiller helt andre krav til materiel og viden - end ved landbaserede løsninger. Men også politikernes velvilje til at støtte projektet og "24 timers service" året rundt - organisation og sidst men så absolut ikke mindst - de bedste bølger i Danmark - ser de som vigtige grunde til, at Hanstholm er stedet i Danmark, hvor hele Danmarks BølgeEnergiCenter skal ligge - og nu er man i gang.
Derfor er det også vigtigt, at der er etableret en kapital, således at arbejdsgruppen, der blev nedsat på det sidste møde omkring Bølgeenergi i Hanstholm får tilknyttet en tovholder og projektleder, og således at der allerede den 1/9 kan sendes en prækvalifikationsansøgning til Vækstforum, hvor branchen støtter op og hvor hovedelementerne i ansøgningen er velbeskrevne - det drejer sig om at specificere den service og det hus, som branchen ønsker sig, mv.
Du er velkommen til at kontakte nedennævnte for yderligere: Direktør Hanstholm Havn - Birgitte Juhl, mail bj@portofhanstholm.dk Aalborg Universitet - Peter Frigaard, mail pf@civil.aau.dk Thisted Kommune - Udviklingschef Jan Krogh mail jkro@thisted.dk Direktør Hanstholm Havneforum - Britta Vang Mikkelsen, mail bvm@hanstholmhavneforum.dk
|
||||||||||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||||||||||