Udvikling og strategierPartnerskab for bølgekraft har i juni 2012 udgivet rapporten ”Bølgekraftteknologi. Strategi for Forskning, Udvikling og Demonstration 2012”. Rapporten kan hentes på http://vbn.aau.dk/files/65676485/B_lgekraftteknologi.pdf
Nedenstående er hentet fra rapporten.
Vision
Visionen for dansk udvikling af bølgekraftteknologi er, at danske industri- og erhvervs-virksomheder opnår kompetencer til afsætning af konkurrencedygtige bølgekrafttekno-logier både på det danske og det internationale marked. Udnyttelse af bølgekraften er forudsætningen for, at der i fremtiden kan bygges offshore energiparker på større hav-dybder. Udvikling af bølgekraftteknologi skal senest fra 2030 sikre mulighed for en omkostningseffektiv, bæredygtig elforsyning fra offshore energiparker i Danmark.
Strategi og anbefalinger
Det danske Partnerskab for Bølgekraft vil opfylde den overordnede vision igennem:
- Optimal udnyttelse af udviklingsmidler igennem samarbejde om udvikling af vitale fælles komponenter og udnyttelse af teknologier, både internt i branchen og med eksterne specialiserede virksomheder. Det drejer sig først og fremmest om forankring, PTO (Power Take-off) og søkabler til flydende anlæg.
|
- At bølgekraft sidestilles med offshore vindkraft i forhold til nettilslutningsvilkår og afregningstarif, således at bølgekraft kan indgå på lige fod med vindenergi i udbud af offshore energiparker.
|
- At der som supplement til ovenstående indføres tidbegrænsede og produkti-onsbegrænsede tillægstariffer for bølgekraft, for herigennem at gennemføre en hurtig kommercialisering af bølgekraft, og skabe fokus på omkostninger, ydelse og driftsikkerhed, og at ForskVE-modellen, hvor støtten er betinget af, at projektet leverer en aftalt el-produktion afhængig af bølgeforhold, videreføres på relevante demonstrationsprojekter.
|
- At der sikres offentlig medfinansiering til etablering af demonstrationsanlæg af de mest lovende konkurrerende bølgekraftkoncepter inden 2016
|
- At fokusere udviklingen igennem COE-beregninger (Cost Of Energy) og sandsynliggøre, at anlæggene på sigt kan fremstille elektricitet til en konkurrencedygtig pris for offshore vedvarende energi.
|
- At gennemføre en miljømæssig og samfundsmæssig vurdering af konkrete off-shore lokaliseringsmuligheder for bølgekraftværker i Danmark, hvor der samlet kan produceres mindst 1500 COE (Cost Of Energy) om året.
|
- At Danmark fortsat skal være stærkt repræsenteret i internationalt samarbejde.
|
|
|
|